web

design
webstribe




Websites
Skal du have lavet en website til dit firma eller opdateret den nuværende, kan jeg udarbejde et forslag, der opfylder dine ønsker både til stil og målgruppe. Det samme gælder, hvis du vil lave en blog eller 'bare' din personlige hjemmeside.
Jeg lavede mit første web helt tilbage i 1996, og meldte mig i 2018 på Københavns Erhvervsakademi, for at udnytte deres første halvandet semester, der var en unik, intensiv og komprimeret udgave af 4 helt opdaterede kurser i; html, css, javascript og design.

Cost benefit
I forhold til websites er det utrolig vigtigt, at du/I har en ide om, hvilket prisniveau du/I forestiller jer. Både hvad angår udforming - men i høj grad også, hvad angår vedligehold.
Langt de fleste er bedst tjent med at købe sig ind i en færdig skabelon (det kan endda være gratis), som man efterfølgende selv kan opdatere og administrere. Men selv de færdige skabeloner kræver, at man har gennemtænkt, hvad siden skal indeholde, og hvilket look man gerne vil demonstrere.
Her kan jeg håndkode ideer til jer, som vi derefter tilpasser en skabelon, I selv administrere efterfølgende. Eventuelt med aftale om opfølgning løbende.
Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, at købe en dyr web-, administrator og online markedsføring😫 , hvis produktet, der skal sælges, formodes at give måske 5-20000 mere om måneden i overskud efter web lancering.




Målgruppe
Det er helt essentielt at have styr på sin målgruppe - om det er familiens yngste til et familie website, trendy unge til en blok, ældre til salg af produkter, der fysisk afhjælper hverdagen eller en nische gruppe, der interesserer sig for punk i 80'erne.
Alt design, alle visuals, alle headlines - skal tilrettes din målgruppe.
Gennem min lange karriere i flow tv, har jeg ramt stort set alle målgrupper; både småbørn, store børn, unge, hr. og fru Danmark, intellektuelle Danmark, musikinteresserede og folk med interesse i almen videnskab. Det har været vidt forskelligt, hvordan programmernes 'udseende' har skullet være - og lige så forskelligt, hvordan pressemeddelse skulle udformes - og hvem de skulle stiles imod.

Online marketing
Det er faktisk en flydende størrelse!
Hvis man stod som færdiguddannet for 5 år siden med kundskaber i SEO og sociale medier, ville den tillærte viden være næsten ubrugelig idag, hvor fx aktive brugere af Facebook under 40 er styrtdykket de sidste år, og dit site placering i søgninger ikke handler om hits(popularitet) men om, hvormeget du betaler for annoncering på fx Google.
Jeg tog i sommeren 2018 et kursus i marketing og digitale medier, for at holde mig ajour med min egen viden på området, så jeg kan også være behjælpelig her, hvis ønsket.